Togrejse gennem Centraleuropas kultur, natur og gastronomi – formet af de store floder

Fra Strasbourg over Colmar sydpå til Lyon og derpå mod Schweiz til Basel og Koblenz i Tyskland

Vi glæder os til denne togrejse, hvor vi kan få en indsigt og oplevelse af Centraleuropas rige og dramatiske kultur, storslåede natur og kulinariske traditioner. Med udgangspunkt i EU’s historiske centrum bevæger vi os roligt gennem tre lande og oplever landskaber, der har formet regionen gennem århundreder.

Rejsen indledes i Strasbourg, en by strategisk placeret ved floderne Ill og Rhinen, hvis sammenløb har haft afgørende betydning for byens udvikling og historie. Fra denne pulserende by går turen videre med tog gennem Alsaces maleriske landskaber.

Alsaces frodige vinmarker og små landsbyer danner rammen for den første del af rejsen. Nær Colmar tilbringer vi fire dage i områdets unikke atmosfære. Dagene byder på gode vandreture gennem vinmarker og blide bakker, mens vi passerer autentiske bindingsværkshuse, kikker på blomsterprydede facader, nyder hyggelige cafébesøg og møder lokale vinkældre, hvor områdets vine kan smages. Udsigten over de schweiziske Alper i horisonten håber vi at kunne opleve.

Mit dem Zug in den Sommerurlaub an die französische Atlantikküste
Rhône Valley Wine Region | a Guide by Cellar Tours™

Efter opholdet i Alsace fortsætter rejsen mod Lyon, kendt som Frankrigs gastronomiske hovedstad og et historisk centrum for silkeindustrien. Byen ligger smukt ved sammenløbet af floderne Rhône og Saône. I Lyon bor vi på Place de la Croix-Rousse. Fra Lyon går turen videre med lokaltog og med enestående udsigter over Alperne, vi passerende gennem Genève og med skift i Bern, inden vi igen møder Rhinen i Basel, hvor vi indkvarterer os i byens gamle kvarter, Altstadt.

Vores rute følger Rhinen nordpå mod Koblenz, hvor den forenes med Mosel. Dette stykke af Rhindalen er præget af imponerende borge, stejle vinmarker og småbyer, der vidner om en rig historie. I Koblenz bor vi også i byens gamle kvarter, Altstadt. Fra togets gode sæder udfolder Europas kultur, historie og natur sig som et levende billede.

Smukke Koblenz | FDM Travel

Denne togrejse er tænkt til at give et informativt og roligt indblik i Centraleuropas mangfoldighed, set fra flodernes perspektiv og oplevet gennem togets vindue og i tæt kontakt med de lokale områder i byerne og på landet. Det er en rejse, som kan give os fordybelse og indsigt i Europas historiske og kulturelle landskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *