Vores Vuelta Andalusien

Nu er vi ankommet til Malaga lufthavn efter 14 oplevelsesrige og dejlige dage her i Andalusien

Det er også blæsende i dag.

Der var lidt over 100 km til Southcamper i Malaga, hvor vi afleverede den gode camper, som igen har bragt os sikkert rundt til spændende steder.

De 100 km vi kørte i dag, bragte os gennem et sammenhængende byområde, med den ene feriebebyggelse efter den anden. Det er Solkysten.

2 store motorveje er meget tæt trafikeret og må være et støjproblem for alle. Her på dette foto kan ses 2 hoteller med kystudsigt og motorvej.

Vi holdt frokostpause her og det var faktisk den eneste lille uofficielle parkerings mulighed vi kunne finde på turen langs kysten til Malaga.

Det var jo første gang vi var i dette område af Spanien og vi var heldige med vejret – omkring 20 grader er bare fint vejr til at vandre i.

Det er blevet til mange vandre kilometer i bjergene og byerne og udelukkende med gode oplevelser.

Så vi drager nok herned igen, nu kender vi området og der er meget mere at se til udenfor turistområderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *