En dejlig søndag ved Ronda

I dag kalder vandreturen igen. Vi har kigget på forskellige muligheder og fandt en tur nær Ronda og campingpladsen.

Det viste sig at være en meget fin vandretur med udsigter og møde med den lokale kultur på en solrig søndag.

Turen går på en støvet grusvej med udsigt til bjerge og dale.

Guadalevin floden løber ud under den nye bro i Ronda og ned i den store dal , der hedder la Hoya del Tajo’. Her kan vi se mange små og store terrasser med hvedemarker, oliventræer, citron og appelsintræer. Sammen med små haver med grønsager bliver markerne vandet af en indviklet system af vandingskanaler, som originalt jo stammer fra den arabiske periode for mange år siden.

Nu er vindyrkning også ved at få en betydning for området med små lokale vindyrkere. Her dyrkes også el pero of Ronda, en æblesort.

Efter nogle kilometer møder vi en gammel landmand, der stadig bor herude, alene fortæller han og peger på sin ryg, han kan ikke så meget mere.

Men han er glad.

Vi vandrer videre, vi skal nemlig finde ERMITA DE LA VIRGEN DE LA CABEZA

Et lille kapel, der er bygget ind i klippen og der er faktisk 3 rum i huset. Et religiøst og 2 til opbevaring af fødevarer. Vi kunne ikke komme derind!

Ud fra kapellet kommer 2 ældre med en flaglignende genstand, som de bærer op til deres bil. De er stolte og prøver at fortælleren masse.

Vi spiser nu frokost meden dejlig udsigt og snart efter vender vi fødderne tilbage til Ronda.

Men det er jo søndag og vi har læst at så mødes de lokale herude.

Der kommer 5 hestevogne med festklædte glade folk, som lige har en komsammen herude.

Vi går mod San Francisco den hyggelige bydel lige uden for bymuren.

Her er liv og glade dage.

Her kommer hestevognene også og folk bænker sig på pladsen til spidning og hygge.

Vi sidder der også og kommer i en lang hyggelig snak med en pensioneret engelsk dame, der også er pædagog. Hendes søn er journalist og arbejder på en avis i Ronda.

Hun er meget tit hernede og følger familiens liv. Dejligt at få en snak om løst og fast om pensionisttilværelser i 2 forskellige lande.

Nu ville vi lige se på den gamle arabiske bydel, med flotte haver og udsigter.

Se blot her:

Så vandrede vi tilbage til campingpladsen, 12,5 kilometer fortalte vores GPS.

Nu pakkes der og vi spiser på den lokale restauration til aften.

Vi glæder os over en dejlig dag i Ronda, som vi nu kender bedre og hygger os i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *