Castillo de Castellar er navnet på en gammel arabisk borg, lige her nord for Gibraltar.
Vi sluttede sidste års tur ca. 30 km nord på nemlig i den hvide by Jimena de la Frontera.
Så nu besøger vi denne usædvanlige by, der også hedder Frontera, altså grænsen mellem kristne og maurerne.
Det særlige ved borgen er at landsbyen ligger inde i borgen. Her er plads til ca. 200 mennesker og de fine hvide huse ligge i smalle og krogede stræder med træer og massevis af blomster.
Sådan lå byen indtil midt i 1960. Så flyttede byens borgere ned i dalen til nye områder, hvor de bedre kunne leve af deres landbrug. I slutningen af 1960 blev byen, der jo lå ubeboet, så “besat” af tyske hippier.
Nogle bor der endnu.
Vi kørte derud af, ca. 25 km og fandt en parkeringsplads til camperen, og ved foden af den gamle romerske vej der bringer os på fod de 250 meter op til byen.
Her i varmen tog det os lidt over 1 time at klare turen, men en flot tur på den romerske vej.
Oppe i landsbyen fandt vi så et skyggefuldt sted, nød frokosten og en stor appelsin.
Vi havde ikke travlt og havde læst om en særlig cafe, hvor man kunne nyde oliven og gedeost.
Vi fandt stedet med en passioneret flamingomusiker, der med stor begejstring serverede brød, gedeost og oliven, dertil mente han at vi også skulle smage stedets gode sherry.
Nu måtte vi tilbage til kysten og blive afsvalet i Middelhavet.
Man kommer hurtigere nedad, selv om det nok var over 30 grader. Det er også en fin køretur ned til kysten, vi så frygtløse storke i højspændingstårne, med store reder og unger der skulle fodres.
Vi kom også forbi olie refiraneriet, som Andreas samarbejdede med for en del år siden.
Det var dejligt lige at blive afkølet i havet og så fik vi kigget lidt på byen her i nærheden.
Det er et fattigt område med en del arbejdsløshed, politiet er tilstede rundt omkring. Det tog man ret roligt og stemningen synes ok.
Nu nyder vi aftenen. Og i morgen venter Gibraltar.