Kategori: Andalusien 2018

Nu er vi ankommet til Malaga lufthavn efter 14 oplevelsesrige og dejlige dage her i Andalusien

Det er også blæsende i dag.

Der var lidt over 100 km til Southcamper i Malaga, hvor vi afleverede den gode camper, som igen har bragt os sikkert rundt til spændende steder.

De 100 km vi kørte i dag, bragte os gennem et sammenhængende byområde, med den ene feriebebyggelse efter den anden. Det er Solkysten.

2 store motorveje er meget tæt trafikeret og må være et støjproblem for alle. Her på dette foto kan ses 2 hoteller med kystudsigt og motorvej.

Vi holdt frokostpause her og det var faktisk den eneste lille uofficielle parkerings mulighed vi kunne finde på turen langs kysten til Malaga.

Det var jo første gang vi var i dette område af Spanien og vi var heldige med vejret – omkring 20 grader er bare fint vejr til at vandre i.

Det er blevet til mange vandre kilometer i bjergene og byerne og udelukkende med gode oplevelser.

Så vi drager nok herned igen, nu kender vi området og der er meget mere at se til udenfor turistområderne.

Vi vågnede igen op til en dag med gode vejr udsigter. Der er fred og ro her til morgen og spanierne sover længe i dag.

Vi har været i tvivl om hvilken rute vi skulle tage til Malaga lufthavn. Det er ikke nemt for os at skulle dumpe ned i et tæt pakket ferieområde med masseturisme, når vi har nydt de små landsbyperler i Andalusien. Ok, vi var også i Granada som er en stor by, men vi boede lidt udenfor.

Der er ikke de store valgmuligheder vi må køre ned til kysten og der vælge det bedst mulige til vores humør. Bare ikke Torremolinos, tænker vi.

Men først skulle vi lige handle lidt i Jimena, det skete i stationsbyen med fyldt med spanier der også handlede og hyggede sig på den lokale bodega. Cykling er også populært her,der var mange veltrænede cyklister i byen og på landevejen.

Vi skulle kun køre 50 km inden vi var ved kysten, her skiftede alt pludselig karakter, store imponerende bygninger dukkede op og der holdt sikkerhedsfolk langs vejen. Beboelserne er indhegnede og der er sikrede indgangsporte til villaerne. Her bor folk med penge.

Det er nemt for os at finde campingpladsen, der viser sig at være pæn og bedre en vi havde frygtet.

Den hedder Bella Vista.

Der er flest englændere på pladsen, som nok bor her gennem længere tid.

Vi går en tur ned til den lille idylliske havn på en sti langs den bredde strand.

Det blæser en del og vi ser ingen der bader, men der er fyldt på de mange restaurationer og en duft af grillede fisk.

Hyggeligt sted og glade mennesker, der nyder søndagen.

Her ved havnen blandt andre dyre biler holder også en Bentley

Der grilles sardiner …

Det er dejligt når ens fordomme bliver udfordret.

Her til aften gik vi ned i byen for at finde et sted at spise. Meget tydede på sædvanlige oplevelser med mad, der var fast food.

Men……

Lige pludselig fandt vi et sted der hedder Meson del castillo med folk der ønskede at give os en god oplevelse.

Vi bestilte sværfisk og salat og dertil en udsøgt rose vin.

3 tjenere kræsede omkring os og gav nærvær og ikke mindst en meget fin madoplevelse.

Maden var udsøgt og flot serveret.

Ved siden af os var nogle englændere der også nød maden og den gode stemning, så der blev udvekslet gode synspunkter om Brexit og meget andet.

Til sidst fik vi 2 gode desserter til at krydre en god aften og huset gav en god brandy som tak for aftenen.

Herligt med sådan en søndag aften.

I morgen venter turen til Malaga og så Svogerslev.

Vi ses.

Vi havde udset denne lørdag til en god lang vandretur i Nationalparken Los Alcornocales.

Vi havde fået anbefalet vandreturen af personalet på campingpladsen.

En rundtur med moderat sværhedsgrad, som lige passede os, der efterhånden har en udmærket kondition til at klare lidt af hvert.

Der er lovet mellem 21 og 23 grades varme, som er fint vandrevejr.

Det var nemt at finde, hvor turen starter – for enden af vejen og så opad i bjergene.

Der er skiltet ok og her mødes vandreturen E4 til Athen og GR 7 til Andorra, det er et fint følgeskab for denne lokale rute.

Den første del af ruten går stejlt opad langs en sti med gamle vilde oliventræer, boobialla og marker med massevis af blomster.

Her er udsyn til kilometervis af øde bjergsider og i det fjerne skimtes Gibraltar.

Lidt længere oppe kommer vi gennem skoven med mange korkege og sten fyrretræer – Pinus pinea.

Vi får brugt kræfterne godt og nydt udsigten.

Snart er vi igennem den første del af turen og nyder frokost og udsigten her med 10 gåsegribbene over os. De kommer pludselig og lige så hurtig er de væk. Der må da være en forklaring med så mange lige her?

Vi krydser en vej og her kommer det svære stykke, stejlt nedad gennem et meget tæt bevoksning, hvor det dufter af lavendler. Her er også mange forskellige Cistus Soløjetræ blomster, der lyser op.

Vi kommer sikkert ned til floden og skal krydse den, der er ikke en bro, men et fint vadested, som vi let klarer.

Nu går turen langs floden op og ned blandt små og store sten.

Der er fin mobildækning her, Andreas sender lige en SMS, så vi holder en lille pause og får skrevet lidt frem og tilbage.

Mens vi holder pausen dukker gåsegribbene pludselig op igen.

De lander en efter en lige oppe på en klippe, hvor der er en hule. Det var nok forklaringen på at vi så tit så dem. Det er måske deres bolig.

Vi forsætter den gode vandring over stenene og langs fjorden. Pludselig dukker en stor flok geder op, der også kigger på os.

Hvad vej vil I?

Nå, vi gik den ene vej og gederne deres. Lidt efter er vi midt på en gårdsplads med høns, grise og kører. – luk lågen efter jer står der og så er vi nede ved floden og kan igen let komme over vadestedet.

8,1 km og 300 højdemeter fortæller GPS’en, nu er det tid til øl og tapas på den lokale bar.

Her er lørdags stemning og højt humør. Familier samles og nyder mange forskellige tapas, der hurtigt bliver lavet i et lille køkken i baren.

Her er billigt 5 € for øl, 2 tapas og kaffe.

Vi vandrer videre ned i byen, kaffe og kage skal jo også nydes sådan en lørdag efter en god vandretur, som herefter slutter på campingpladsen i klart solskinsvejr og meget livlig snakken og tv støj fra weekend stemning blandt spanierne.

Dejligt lige at være på landet.

12 km og 400 højdemeter viste vores gps nu.

Nu er vi kørt lidt sydvest på til et sted langt væk fra turistområdet i Ronda.

Vi havde lyst til at finde et sted, hvor turismen ikke dominerede så meget og opleve en spansk by på landet i hverdagstøjet.

Efter et kig på kortet fandt vi en campingplads, der lå ved byen Jimena de la Frontera.

Vi kørte fra 800 meter ned til 200 meter over havet og i det fjerne kunne vi skimte Middelhavet.

En meget flot tur gennem et meget øde landskab, det mindede os igen om lange ture i en camper i USA. Dejligt ar tænke tilbage på de fantastiske ture derovre.

Køreturen i dag tog kun lidt over en time, så var vi fremme.

Her er der ingen turisme, campingpladsen ligger meget fint men vi er nok de eneste udenlandske turister her.

Vi kan høre og se mange forskellige husdyr lige udenfor pladsen. Folkene er meget flinke i receptionen, de er dygtige til at tale engelsk og vi får gode råd og tips til Vandreture.

Efter frokost vandrer vi af sted på en af de anbefalede ture. Den er tæt ved campingpladsen. Først skal vi ned gennem en markvej med kører, æsler, heste, grise, høns, hunde og geder.

Et ordenligt lydbillede følger os hele vejen ned til floden. Vi er i en naturpark og vi har fået at vide at denne flod aldrig har været reguleret som en af de eneste i Spanien.

Det er godt, at man ikke har grebet ind.

Derfor er området her noget særligt med over 750 forskellige planter samt et rigt liv i floden af blandt andet oddere og salamandre.

Vi kommer derned og vi finder et meget fint område med den brusende flod.

Kirsten går på opdagelse langs floden og finder snart efter en god vandrepind.

Nu har hun igen 2 og vi kan gå videre gennem det stejle område.

Dejligt at gå på opdagelse her langs floden. Det er nerie buske, der vokser i fuldt flor her langs floden. Så vi kan også glæde os over den gode duft herfra på vores tur.

Her er korkege og vandskurede sandsten.

Denne lille vandretur er på ca. 5 km inden vi er på den anden side af byen.

Byen, Jimena de la Frontera er også med på listen over de hvide landsbyer her i området. Den er dog helt speciel på den måde at gaderne her i byen er meget stejle.

Vores puls kommer hurtigt op når vi “kravler” opad og nedad.

Selv her midt i byen møder man høns og muldyr i “haverne”

Man har også ko skind til tørre.

Der er lige plads til små biler, der for fulde omdrejninger kører op og ned.

Det er overskyet i dag og lidt over 20 grader så her klokken 17 er det tid til dagens øl, som vi indtager ved en lille plads i en smal gade.

Derpå finder vi vejen til campingpladsen lige udenfor byen.

Her møder et herligt syn os. Der står 10 plasticstole og derpå ser vi de ældre mænd der langsom kommer snigende derhen til aftensnakken.

De ser glade ud og hilser med store smil.

Nu er solen fremme og vi glæder os til udsigten med ørne og gåsegrippe i luften over os.

Forleden dag forsøgte vi at finde en campingplads i Grazalema uden held.

Men vi ville gerne lige opleve byen og området her.

Derfor startede vi camperen og kørte 35 km op i bjergene til den flotte by.

Den ligger i det flotte bjergområde ned mod Cadiz og derfor kommer den varme luft op over bjergene og giver noget regn.

Sierra de Grazalema hedder bjergområdet og selve byen har 2.000 indbyggere.

Hele natur området er stærkt beskyttet, derfor er der begrænset adgang til store dele af området, da træer og planter, dyr- og fugleliv er helt speciel her 1000 til 1300 meters højde.

Man skal have særlig tilladelse for at besøge mange steder i området.

Det er godt.

Grazalema er en del af området med de hvide landsbyer (pueblo blanco) her omkring Ronda og beskyttet af UNESCO.

Her i byen er der et aktivt liv med geder, vin, håndværk og tekstil.

Vi parkerer lige udenfor byen på et udsigtspunkt, og så går vi på opdagelse.

Det første vi møder er en flok får, der går og græsser. Lige efter kigger vi ind til det meget lille mejeri, hvor gedemælken behandles og så sælges der jo også mange gode oste.

Langsomt bevæger vi os op i byen, som man kan se med fine blomster og velholdte haver.

Vi når op til byens torv og nyder vores frokost her.

Her i byen holder man af en sport, hvor man har en slags tovtrækning med tyre.

Det er en tradition, der er ældgammel og som man kan se malet i forskellige grotter her i omegnen

I dag skal vi også lige have fyldt vores køleskab og helt overraskende er der en lille økologisk butik, hvor vi forsyner os med gode grønsager og frugt.

Mens vi har været her i byen har flere store gribbe fløjet over byen. Vi finder frem til et udsigtpunkt højt oppe og ved en stejl kløft.

Vi har ikke været der i lang tid, da en grib kommer flyvende tæt forbi os.

Det er en el buitre Leonado eller på dansk en gåsegrib, der kan have et vingefang på 2,70 m.

Et imponerende skue.

Så overraskende, at Kirsten tabte sin ene vandrepind ud over den stejle side. Den blev bare helt væk og vi havde ikke klatreudstyr med. Den havde nok fortjent et flot hvilested efter 9 års tro tjeneste.

Det var nu tid til et par gode is.

Køreturen hjem til campingpladsen er flot gennem smalle veje med store områder med korkege.

Det har været varmt i dag med op til 23 grader.

I morgen kører vi lidt længere vestpå.