Kategori: Island 2015

I dag drog vi videre fra Torrox. Vi skulle også lige kigge lidt på området nord for Nerja.

Her ligger en lille flot turistby, der hedder Frigiliana. Der kommer mange på besøg hver dag. Byen er på ca. 3.000 indbyggere heraf 900 fra andre lande – 300 danskere har også bolig. Kunstnerne Haugen Sørensen og Leif Sylvester arbejder her og der er et fint galleri Krabbe med deres billeder.

Men vores plan var at vandre til byen Acebuchal. Den har nemlig en særlig historie og en god restaurant.

Historien er en af de sjælne man sjældent hører om i Spanien, nemlig noget godt om forsoning efter den spanskeborgerkrig, som jo var grusom og efterlod familier og venner med store sår, som det nok var lettest at glemme.

Byen her i bjergene ligger Acebuchael, den har altid været et knudepunkt og hvilested for muldyrs trækkerne på vej med varer over de 1800 meter høje bjerge mellem Malaga og Granada. Under borgerkrigen i 1937 forskansede en lille gruppe oprørere sig heromkring i det uvejsomme område. Men omkring 1948 fik Franco endelig bugt med byen og den blev helt tømt.

Den lå øde indtil 1998, hvor 1 kvinde fik samlet efterkommere fra landsbyen og i 2008, var den fuldstændig restaureret.

En meget fin samling af huse ligger nu her og man kan leje dem. Der er også en restaurant der hedder El Acebuchael, der nok er en gåtur værd. Alt mad bliver lavet deroppe og det er noget særligt, som mange gerne går en god tur for at opleve.

Helt nemt skal det ikke være for opleve et godt sted og en god historie.

Vi vandrede 3,5 km derop og nød rosevin og gode kager inden vi igen vandrede 3,5 km tilbage af en smal vej.

Efter turen kørte vi langs kysten videre til vores næste campingplads i Orgiva.

Det er en flot og snoet vej der går langs kysten inden man drejer ind i landet og ser sneen på toppene af Sierra Nevada, herfra skal vi gå på opdagelse de kommende dage.

Området her på sydsiden af Sierra Nevada hedder Las Alpujarras.

Endnu en god dag.

Her ved Torrox blev der dyrket silke langs floden under mauernes storhedstid.

Byen var rig og havde derfor brug for beskyttelse. Torrox blev derfor til 2 byer. En ved kysten og en 5 km inde i landet.

I dag kørte vi op til byen Torrox for at opleve den gamle bydel. Her er gaderne så små at man ikke kan køre bil. Vi parkerede lidt udenfor og gik så af små gader med mange trapper ind til torvet. Byen er velholdt og her kan man også se at danskere har bosat sig noget af året. Der er f.eks navneskilte med Leif Nielsen og Kurt Pedersen.

Jeg fik købt en stråhat hos en isenkræmmer der sov godt, vi lagde 3 € på disken.

Efter turen rundt i den hyggelige by var det tid til frokost ved et samlingssted for byens ældre.

Derpå gik vi ind langs Torrox floden, der kun er en lille bæk her om sommeren.

Det er en fin vandretur med nyudsprungne avocado træer så langt øjet rækker.

Vi vandrer 6 km frem og tilbage og nyder udsigten til bjergene.

Efter denne vandretur kørte vi til kysten, men det var blæst godt op så bølgerne var for store.

Vi kiggede lidt på fyrtårnet og fandt så på at køre en lille bjerg tur til byen Cómpeta. Sikke en tur af en lille snoet vej igennem et fantastisk landskab.

Men tunge regnskyer hang over byen. Vi vendte om og fandt en særlig restaurant med kun englændere, der hang ud med drinks og øl. Ret hyggeligt.

Nu er vi tilbage på campingpladsen El Pino.

Lidt trætte.

Så fik vi camperen.

Det er varmt her i Malaga – ca 29 grader. Malaga er en stor by og her klokken 17 med tæt trafik.

Men det gik fint med at køre ud af byen.

Vi kørte på motorvejen A7 ca. 50 km til vi kom til byen Torrox Costa.

Her havde vi fundet en campingplads der hedder El-Pino, en af de bedre tror vi.

Her er ikke mange turister, nogle englændere og hollændere.

Stille og roligt.

Nu har vi spist laks og er så igang med at finde den første vandretur.

En sol og vin rute ser det ud til at vi kan blive fristet af.

Vi ankom onsdag i tæt tåge til Nuuk.

Hele kysten er indhyldet i tågen, så flytrafikken er hårdt ramt.

Her i Nuuk var vi et af de første fly der landede den dag og snart efter var der igen lukket.

Vi var alene i Sten’s lejlighed, da han var i haven.

Vi skulle handle ind og det er altid dejligt at gå tur i byen og møde folk vi kender. Her nikker og hilser man gerne.

Apollo kan man mærke glæder sig og hygger sig med at hilse.

Han husker Stens lejlighed og sidder med et tilfreds smil og nyder roen fra hans faste plads.

Genkendelighed er vigtigt for ham.

Torsdag var tågen lettet lidt, så vi var på vandreture rundt omkring i byen.

Sten var heldig – han ankom til Nuuk kl 15 lige inden blæsten og regnen kom.

Han havde haft en god tur og fået vandet rigtigt meget.

Hele fredagen og lørdagen har det blæst og regnet konstant.

Det har været indendørsvejr.

Men lidt ture er det blevet til. Der har også været gæster forbi og hilse på.

Nu er det søndag og her til morgen kan vi skimte solen.

Dejligt men kun lidt kortvarigt, tågen ligger tæt og flyene er igen forsinket.

Vi skal hente Kirsten i lufthavnen. 

Nok omkring klokken 15. Men flyet blev aflyst 

Så nu venter vi bare!!!!!!

Det blev dog til en tiltrængt vandretur på 6 km rundt i byen.

Jasper og Eik har været forbi og hygget sig. Eik skal lige vende sig til Apollo. Det er jo svært for Eik lige at forstå ham. Men Eik er kvik og tryg, så det går.

Vi spiste helleflynder til aften, et festmåltid.

Jasper og Eik venter også på at Nivikka skal ankomme med fly fra Island. Hun har ventet siden onsdag i Kulusuk.

Hendes fly kommer ved 22 tiden.

Klokken 20 fortæller Kirsten at hun nu er indlogeret på et hotelværelse og hun først kommer mandag eftermiddag 

Her mandag regner det kraftigt 60 millimeter skal der kommer de næste 24 timer. Så kommer solen!

Vi glæder os.

Det var igen koldt her til morgen 8 grader kl. 8.

Men allerede 8:30 kan vi sidde ude og spise morgenmad og nyde udsigten. 

Her lige foran os, 3 kilometer hen ad vejen og lidt længere ude i dalen i 1061 meters højde ligger områdets største by med ca 2.000 indbyggere.

Det er en flot by, der har ligget her siden 1.100 året. Den har været indblandet i mange krige op gennem tiden. 

Det er et særligt sted at besøge, da man kan se ud over dalen gennem de små smalle gader. Hver gade sin udsigt over jordrøde tage ud på den blå himmel og de grønne enge i utallige nuancer.

Sådan en formiddag er der meget stille i byen.

Det er de ældre, der dominerer livet i et meget roligt tempo. Der snakkes og hilses venligt også på os 2 turister, det er tydeligt, at vi er velkomne.

Men dagens store samtaleemne er nok at Banko Popular er købt for 1€

De har også en filial her i byen.

Der er kommet et lokalt tv hold til byen og borgmesteren er klar til optagelsen.

Vi forsætter vores rolige gang rundt i byen.

Her er rart. 

Der skal også handles ind køleskabet  i camperen er næsten tomt.

Det bliver en glædelig overraskelse at gå på indkøb her.

Der er 3 flotte bagere. Hos den 3 finder vi et rigtigt godt brød. Her er gjort meget ud af, at det er lokalt korn og en god historie om kornsorterne de bruger.

Den lokale grønthandler har også friske varer, som man gerne lader sig friste til købe.

Der er selvfølgelig også en rigtig købmand.

God tid. 1 købmand, der klarer det hele og en bænk midt i lokalet så man kan bare sætte sig og vente til han har klaret udskæringer af pålæg mv til kunderne.

Ingen hast.

Klokken er ved at være vores frokost tid og vi vil finde et sted at spise.

Der er først åben efter 13:30 nogle få steder. Det er ikke turistsæson.

Men folk er hjælpsomme.

En ung mand oversætter til kromanden og han må så pludselig fortælle at han desværre ikke har en kok i dag til at lave mad.

Men lige om hjørnet er der et billigt sted 11€ for dagens 3 retters.

Den fik vi.

Mens vi sad her dukkede først håndværkerne op til en pause på stedet. Der blev snakket og grinet. 1 halv time efter igen ud i arbejdsviljen og afsted. Skolebørnene dukker også op – nogle sammen med deres mødre.

De ældre mænd dukkede op igen og søgte ind på bodegaen.

Sådan kunne ci opleve dagen i byen.

Bankproblemer!

Desværre brød visa terminalen ned– lige da transaktionen skulle gennemføres. Så vi lovede at komme forbi i morgen og tjekke op på det.

Nu har vi lige gået en eftermiddags tur og sidder og nyder aftenen med udsigten man ikke lige kan blive træt af.

Her er udsyn.