En opdatering fra 10.000 metershøjde

20140204-002652.jpgJa jeg måtte jo lige prøve det. Vi flyver lige nu over Frankrig på vej til Gattwick.

Her på flyet kan man også prøve at beskrive lidt om øen vi nu har besøgt 2 gange.
La gomera er 25 km bred og 23 km fra nord til syd. Men kan godt beskrive den som en rund kage skåret ud i store stykker, med dybe barrancos mellem stykkerne. Årsagen til at kagen blev skåret i stykker skyldes en lang række af vulkan udbrud gennem de sidste 20 millioner år. ( ingen de sidste 2 millioner) på toppen et opfyldt krater og i midten. Heroppe er klimaet anderledes som vi har oplevet meget anderledes end andre steder på øen. Her er den oprindelige Laurel skovland. Garajonay hedder skovområdet, der er en tropisk regnskov, med fugt og mos på alle træerne. Vi lærte om laurbærtræer, jordbærtræer, lyngtræer og meget mere.
Her er ofte skyer og det kan være koldt og blæsende.
Det der særligt tiltaler os ved at rejse til øen er den mangfoldighed af forskellige landsskabsområder. Når man vandrer fra et området til et andet er det som at komme til et helt nyt sted. Hver dal har sit eget udtryk og sin særlige klima zone. Fra øde områder med forladte terasser på sydsiden til frugtbare dale i vallehermoso og valle gran Rey. Banantræs dalen Hermigua er både grøn og fugtig og nede ved kysten tør og øde med flotte vandringer langs den vilde kyst.
San Sebastian hovedbyen er hyggelig og rar med en særlig sydamerikansk stemning.
Naturen er jo helt særlig med en meget stor diversitet. Øen har en af Europas største antal forskellige plantearter pr. kvadratkilometer.

Først og fremmest er det for os en ø , hvor man ikke møder masseturismens ødelæggende indgreb for den lokale befolkning.
Her er det hovedsageligt lokale der driver små hoteller og restaurationer. Private der udlejer lejligheder og huse. Øen har sin særlige rolige atmosfære.
Der er ingen tvivl om at ølivet er truet, de unge flytter bort og bosætter sig i Spanien, England samt i de sydamerikanske lande.
Dermed er der en skæv befolknings fordeling, få børn, unge og gruppen mellem 20 og 45 år.
Det er svært at vende sådan en udvikling.
Men for os kan vi jo glæde os over de gode vandreområder.
Det er rigtig gode vandrestier. Faktisk utrolig mange og utrolig dejlige. Her kan man gå på opdagelse og nemt komme rundt på øen og være tæt på det hele.
Man skal dog tage højde for klimaet og sværhedsgraderne. Det er ikke kun små søndagsture. Man skal være en erfaren vandrer for virkelig at få mest ud af turene.

Men så er her også dejligt.

En solskinsdag og tur til Playa de La Caleta

Denne flotte vandretur havde vi gemt til sidst.
Vi stod på til varme og solen brød gennem morgenskydækket over øen.
Bilen kørte igen næsten op til skyerne og gennem nogle tunneller, så var vi i byen Hermigua. Det er en flot grøn dal med en stor bananproduktion, som præger hele dalen. Dalen er snæver og solen har ofte svært ved at komme gennemskydækket her. Det giver gode fugtige vækstbetingelser sammen med en konstant temperatur på ca 15 til 19 grader det meste af året.

20140202-180116.jpg

20140202-180148.jpg
Vi følger også bananvejen i dag. Det er en sti der går fra byen og 5 km langs kysten ud til det stedet, man kunne få skibene nær kysten og få bananerne ombord til især England. Som man kan se var det ikke let her ved den vilde kyst, hvor bølgerne selv i stille vejr er voldsomme.
På vejen er der et lille landsted hvor der var høstet friske kartofler.

20140202-180658.jpg

20140202-180716.jpg
Herfra kan ma også kigge over til Tenerife og den store vulkan.
Vi forsætter den dejlige tur dels gennem en barsk og øde natur og dels med strålende udsigt over havet.

20140202-180951.jpg

20140202-181021.jpg

20140202-181052.jpg
Det er søndag og nogle lokale er taget på fisketur.

20140202-181208.jpg
Vi spiser vores frokost ude på spidsen ved verdens ende sammen med en mågekoloni højt oppe.

20140202-181339.jpg
Ja så var det blot at nyde turen den samme vej tilbage og nede ved stranden kunne så sidde og kigge på store bølger, lokale folk på søndagstur.

20140202-182406.jpg

20140202-182424.jpg

20140202-182440.jpg
Nu bliver kufferterne pakket og vi kigger lidt mere på byen i aften inden færgen sejlere os til Tenerife i morgen formiddag.
Vi ses.

En tur op i regnvejret og skoven Garajonay

Her til formiddag skulle vi lige snuse lidt rundt i byen. Der er jo altid et stort grønsagsmarked der er sjovt af gå rundt på.
Her på La Gomera er der mange lokalt dyrkede grønsager. Et råd her er at se på genbrugte papkasser og skæve og ukurante grønsager. Det skulle være varemærkeret for at det er lokalt og godt.

20140201-181515.jpg

20140201-181757.jpg
San Sebastian er en by som er præget af sydamerikansk stemning.

20140201-181914.jpg

20140201-181933.jpg
En rigtigt rart sted at være.
Vi havde håbet på en flot tur i eftermiddag op og kigge på skoven og flotte klipper.

20140201-182113.jpg

20140201-182133.jpg
Men heroppe regnede det bare og udsigten var begrænset.
Men vi kørte hen til besøgscenteret for skoven og det var interessant og her kunne vi lære lidt mere om den spændende ø og se nærmere på den helt unikke natur der er på øen.

20140201-182430.jpg

20140201-182450.jpg

20140201-182504.jpg

20140201-182522.jpg
Det sidste foto her er af et lyngtræ, det kendte vi ikke til, troede lyng er på heden. Men vi har nu gået og set på dem på vores mange ture og undret os over hvad det var…. Således klogere kørte vi ned fra regnen og ned til solen her i byen.

Fra Valle Gran Rey til San Sebastian

Her i weekenden skal vi bo i San Sebastian.
Vi har derfor kørt tværs over den sydlige del af øen idag. Vi har været heldige da det er helt klar vejr over det meste af øen, også oppe over 1000 meter. Det er nemlig sådan at man altid skal køre op af de store slugter og heroppe i 1000 meters højde går vejen så rundt om øen.
I dag fik vi så også et overblik over hvor omfattende branden var i 2012. Mange, mange kvadrat kilometer.
Vi holdt ind forskellige flotte steder på vejen og her er et godt udsigt punkt, hvor man kan se hvorledes landskabet er formet af den vulkanske aktivitet.

20140131-182854.jpg

Ved dette sted er der også en flot statue, der viser hvorledes man her på øen har anvendt en særlig fløjte teknik -Silbo – inden SMS tiden og uden batterier der skal oplades.
Det er det “fløjtende” sprog kaldet Silbo der bruges til at kommunikere på tværs af dalene – dette er ikke en kode som morse, men er en fonetisk spansk bestående af fire vokaler og fire konsonanter, der kan bruges til at generere mere end 4.000 ord. Man bruger hænder for at aktivere lyden til der kan høres over store afstande. Unge bliver nu undervist i dette som en del af deres arv og er nogle steder en del af skoleundervisningen.

20140131-183210.jpg
Nu gik turen hen til det store Dragon tree måske er dette “træ”omkring 700 år gammel. Vi vandrede en god tur og spiste frokost ved det mærkelige “træ”

20140131-183828.jpg
Branden har også hærget her men underligt nok er lige netop the Dragon tree ikke ramt.
Så gik turen over flotte op og nedkørsler temperaturen er ca 20 grader og vi måtte lige ned til byen Santiago. Her er derrigtig Cubansk stemning med brætspil og store cigarer

20140131-184735.jpg

20140131-185204.jpg
Nu er vi så i San Sebastian og glæder os til en god weekend.
Her til aften var der en særlig stemning i byen massevis af børn og unge legede rundt omkring i centrum.

20140201-084017.jpg

En vandretur rundt i den flotte dal

Vi kan jo også følge den dramatiske politiske udvikling hjemme i Danmark. Vi har jo internet her i lejligheden, hvor vi kan se tv avisen mm. Vi har fulgt med her i går aftes og her til formiddag.
Men naturen og det dejlige vejr bringer os på farten. I dag ville vi gå på opdagelse i den store dal, som vi bor i bunden af. Den er omkring 7 kilometer lang.
Dalen eller måske mere præcist slugten – barrancos – er dannet ved at lavaen er strømmet ned fra nogle af de mange kratere, der igennem tiden har formet øen.

20140130-182020.jpg
Vi begyndte dagens tur lidt oppe hvor de små jordlodder begynder. De er velholdte og der dyrkes mange forskellige grønsager. Jordlodderne ligger mellem små huse, der også er meget velholdte. Det er tydeligt at branden har været voldsom, men meget er genopbygget. Det har været et stort arbejde.

20140130-182626.jpg
Der bruges stadigvæk mulddyr hernede til at transportere mange ting med op langs de steder, hvor husene ligger oppe i slugten af små caminoer.

20140130-183007.jpg
Vi kravlede noget op til der hvor de højst beliggende huse er. Her nød vi frokost og udsigten. Husene der ligger her øverst oppe og længst inde i dalen er de ældste.

20140130-183705.jpg
Hele forudsætningen for dalens landbrugsproduktion kan ses her. Det er stedet hvor alt vandet der kommer ned gennem slugten fordeles nedad i dalen til hver enkelt bydel. Der er her bygget et sindigt system opbygget af sten og mange bassiner og små kanaler. Tidligere var det kirkeklokken der fortalte hvilken del af byen der netop nu kunne få deres del af vandet den dag. Man startede om morgenen oppefra og igen hvor der var skygge og således fik alle deres andel af den sparsomme resource.

20140130-184616.jpg
Vi fik gået en lang tur på 8 km. og ikke mindst 750 højdemeter på mange trapper. Så nu er benene i en lidt oprejst stilling og vi skal snart nyde noget godt spansk mad.