 |
|
|
1.Starten
2.San Francisco
3.Grand Canyon
4.Jane og Joe
5.De nye slaver
6.Ranger Jeany
7.En fuldtimer
8.Trucker Ron
9.Mike with the mower
10.Football
11.Afslutningen
For fire år siden planlagde min mor,far og jeg selv at i det herrens år 2000, ville vi lave en rejse ud over en sædvandlig sommerferie. Vi fandt hurtigt ud af at det skulle være et roadtrip i USA og senere at vi ville leje en moterhome (camper) og at vi ville være afsted i 2-3 måneder.
Den 24 august tog vi så afsted. Først fra Kastrup lufthavn til London (1 time) og der efter fra London til Seattle (9 timer), som ligger i staten Washington i det nordvestlige USA. Tidforskellen er ni timer så selv om klokken i Danmark var 00.15 var den i Seattle 15.15 så den blev hurtig 5.30(dansk tid) inden vi kom i seng. Næste morgen skulle vi hente vores moterhome, som vi havde lejet hjemmefra. Dansk set er den en meget almingelig størrelse, men amerikansk: "Den mindste". Herovre ser vi tit RV's (=Moterhome) som er større end turistbusser, og der sidder tit kun to personer i den.
Vores første mål var Olympic nat'l park, der
ligger lige øst for Seattle, et stort område
med store bjerge, gletchere og verdens største
tempererede regnskov. Derefter gik turen ned langs Oregons
kyst, en fantastisk tur og knapt havde vi forladt Oregons
kyst, inden vi ankom til Californiens Redwood træer.
Sådan en oplevelse kan simpelthen ikke beskrives,
120m. høje og 7,5m. brede træer.
tilbage
"Hey there folks"
Right now I am sitting in our motorhome at a RV-Park right next to San Francisco. Today we have been in to the BIG city. We took The Golden Gate ÝBus across the golden gate bridge and straight in to the downtown, it appeared to me that it was the most dirty place we had landet. Two cups said to us: "This is a bad area! Please do not look to much like tourist". (So we didn't) Instead we did went to "China town" where they celebrated "Moon Festival", a big marked. It was quite funny one time to be in America and the next time to be in China and the third time to be ins America. There lives about 160,000 Chinese in San Francisco, and about the half of them in "China town".
Then we took a little up-hill trip to the "Telegraph Hill", and we went upwards and upwards and upwards to see the golden gate bridge and Alcatraz. Then we went down and down and down and a bit more down until we reached the shoreline. At last we took a look at "Fisherman's Wharf" and then we took the ferry back home to the RV-Park in Larkspur, and here we are, after a good, exiting but hard day, we'll go to bet.
Grand Canyon
23/9-00
Vi kørte i Onsdags fra
vores efterhånden tro følgesvend "Interstate
40", på en tre dages frastikker til Grand Canyon,AZ.
Det var dejligt pludseligt at forlade de op til 20m. lange
"trucks," der konstant kører på denne motervej.
I byen Needles (Pop. 5191), som vi kørte igennem i
tirsdags, kørte der i Maj 2000: 214.624 lastbiler
forbi, og det gør der faktisk hele
året!
Needles er forresten fødeby for
Nuser, Søren Brun og alle de andre fra Radisserne
(eller Peanuts som de hedder her ovre). Det er også et
af de varmeste steder i hele USA! yaaau!
Det hele i dette område er faktisk ørken, med
kaktusser og lidt andet meget lav bevoksning. Langs med
vejen, vi kørte på, gik jernbanen, og på
den kom det ene tog efter det andet, et tilfældigt
havde: 10 lokomotiver foran 93 vogne med 2 store containere
på hver! Der var kun 5-15 min. efter togene , så
prøv lige at regn lidt på hvor mange
containere. der bliver transporteret i dette
område!
Grand Canyon er (sammen med alt det andet vi har set på denne tur) det mest fantastiske, vi nogensinde har set. Det var en meget sjov oplevelse, da vi kom til parken. Vi havde i omkring en time kørt i et fladt landskab i 2000m. højde. Et landskab hvor der kun vokser små, buskelignende træer og et par enkelte kaktusser. Pludselig var vi ved"GRAND CANYON SOUTH ENTRANCE" Ý, de bad om "Twenty bucks" vi betalte og kørte videre spændte og fulde af håb. Vi aftalte, at vi først ville finde os en campingplads, da de kan være svære at få fat i på grund af de mange mennesker. Da vi kom til et skilt hvorpå der stod: "MATHER POINT &endash;>, huskede vi ganske rigtigt, at der vist nok var en campingplads der hed et-eller-andet med "mather". Vi kørte derhen og pludselig var vi der, den store kløft, farverne det hele var der. På én måde var det som alle de bileder, man har set og på en anden er det meget anderledes. Vi fandt hurtigt ud af, at det vi havde kørt hen til bare var en udkigspost og ikke en campingplads, så forholdsvis hurtigt kørte vi videre og så et nyt skilt
"<&endash; MATHER CAMPGROUND" vi kørte derind og heldigvis var der plads. En stor men stille og behagelig campingplads.
Torsdag morgen var der arangeret en rangertur til "Ceder Ridge" et punks der ligger 347m. under kanten. Vi startede kl. 7:05 fra centum, hvor vi tog en af de mange gratis "shuttles", der kører rundt i området. Ud til "South Kaibab Trailhead". Her kom Ranger Rick på sin bike. "Hello folks, my name is Ranger Rick", sagde han og fyrrede ved samme lejlighed et par vitigheder af. Så begyndte nedstigningen, en stejl nedstignig ad en støvet og stenet, men meget flot sti. Efter en time nåede vi det vi havde stilet efter. Et meget flot plateau med en fantastisk panorama udsigt. Opstigningen ("heldigvis" uden en vis hr. Ranger Rick) blev en dyr fornøjelse der kostede: Adskillige liter vand, mange gram chokolade, flere åndfulde rosiner, en hel del sved og i nogle tilfælde (Kirsten) lidt ømme fødder.
En ting. man absolut skal se, er en solopgang eller -nedgang. Vi valgte i vores tilfælde at se en solnedgang, da solen her står op kl. 6.18 om morgenen (natten) og går ned kl. 6.21 om aftenen (det er jævndøgn). Vi tog derfor en shuttle til et punkt kaldet "Hobi point". Det var fantastisk (Jeg ved det, jeg ved det. Jeg bruger det ord konstant og hele tiden, men find dig i det, for der er ikke noget der beskriver det bedre) at se solen som en ildkugle. Farverne og skyggerne var endnu mere intense. Kl.18.25 forsvandt solen ned i horisonten, kløftens sider fik igen andre farver for til sidst at blive mørke. I bunden kunne vi se Colorado floden bugte sig, mens den forsøgte at grave sig endnu længere ned.
Kort sagt: "Grand Canyon is the most
magnificent, spectacular, inspirational, pictureque,
dramatic, breathtaking, unique, dangerous, ever-changing
landscape you have ever seen".
tilbage
Også en amerikansk livsstil. Et møde med Jane og Joe d. 25/9-00
På næsten alle stationære campingpladser, især de billigste, kan man altid møde folk, der bor i lang tid på pladsen.
Det er tydeligt at se hvem der er
permanente og hvem der bare kommer forbi.
Det første tegn er en gammel og udslidt RV, uden
nummerplader. Derpå kan man se, at der er blomster og
måske et lille hegn rundt om rv'en samt andre
personlige ting. RVén er som regel fyldt med mange
små personlige ting som: Potteplanter,
værktøjskasser, gammel radio, video og TV,
ældre møbler og personlige fotografier. Der er
ikke computer, internet og telefon.
En eftermiddag havde vi en "small
talk" med et par, der altid var på farten og fik et
indblik i deres hverdag som amerikanere.
Jane og Joe boede nu på Norma´s RVpark i Jophseps
City, en lille stille by ude i ørkenen.
De kom kørende i deres lille røde Nissan
pick-up efter at havde været på en
søndagstur i bjergene.
"Haudi, haw yo toda" var deres velkomst til mig.
De var midt i fyrrene - men så ældre ud -
tærret af et hård liv.
Han havde en flaske i hånden, der var pakket ind i en
papirspose. Det var Jane, der kørte bilen.
Deres tøj var nok nærmest noget jeg vil kalde
slidt arbejdstøj. De var af fysisk almindelige af
bygning - ikke et par kraftige amerikanere.
De fortalte, at de kom fra Tennessee, men det var nu mange
år siden, at de havde været der, det var et
kedeligt sted, forklarede de, på deres meget "brede og
forkortede" amerikanske sprog.
De havde de været på farten i mange år.
Det meste af tiden i Florida, men også en del i
Californien. Man skal altid have sol var synspunktet og
bjergene var også flotte og vigtige at være i
nærheden af.
De ville altid rejse omkring, det var ikke godt at slå
sig ned permanent et sted. De tog så noget arbejde
hvor de kom frem.
De havde dog været her på RVparken i over et
år nu. Joe havde arbejde ved noget "construction": han
arbejdede kun fire dage om ugen, men det var sådan at
han ofte arbejdede mange dage i sammenhæng f.eks en
hel uge og så holdt fri i en længere
periode.
Jane arbejdede ikke, det havde hun ikke lyst til.
De havde ikke nogle børn, men havde begge været
gift før. Vi spurgte ikke om de havde børn i
deres tidligere ægteskab.
Nu var det tid til at lave aftenmad og Joe hentede en pose
med kul og tændte op i deres nye BBQ grill, som han
var meget stolt over. Imens blev der tændt op for
musikken inde i camperen og de kunne nu sidde foran camperen
og nyde aftensolen.
De vidste fint besked om hvor Danmark lå og spurgte
ind til vores tur og om hvor vi skulle køre for at se
de fineste steder: "Go t mauntens- Kansas´s nothing"
var deres råd. Så rejste Joe sig og fandt et
lille stykke af et forstenet træ, han havde mange
flotte placeret rundt om deres plastik
græstæppe, der omkransede deres lille plads
på campingpladsen. "You can have it. Don´t pay,
we just found it in the dessert."
"Have a great trip."
tilbage
